-
1 skaffa
verbum1. (an)skaffeVi vil ikke have børn, sætte børn i verden
2. beskæftige sig med, tage sig afSkaffa till rätta, skaffa rätt på
Finde, få fat i
-
2 skaffa
verbum1. (an)skaffeVi vil ikke have børn, sætte børn i verden2. beskæftige sig med, tage sig af3. spise (til søs) (maritim, marine m.m.)Særlige udtryk:Skaffa till rätta, skaffa rätt på
Finde, få fat i -
3 veta av
uregelmæssigt verbum1. ikke vide af, ikke ville have med at gøre (bruges i nægtende sætn.)2. vide, kende tilVi visste inte av att Ida hade gift sig i USA, förrän vi fick ett brev
Vi vidste ikke, at I. havde giftet sig i USA, før vi fik et brev (fra hende)3. få at føle4. ikke acceptere (bruges i nægtende sætn.)Här måste du uppföra dig ordentligt, vi vill inte veta av några dumheter!
Her skal du opføre dig ordentligt, vi accepterer ikke nogen dumheder!Særlige udtryk: -
4 veta av
uregelmæssigt verbum1. ikke vide af, ikke ville have med at gøre (bruges i nægtende sætn.)2. vide, kende tilVi visste inte av att Ida hade gift sig i USA, förrän vi fick ett brev
Vi vidste ikke, at I. havde giftet sig i USA, før vi fik et brev (fra hende)
3. få at føle4. ikke acceptere (bruges i nægtende sætn.)Här måste du uppföra dig ordentligt, vi vill inte veta av några dumheter!
Her skal du opføre dig ordentligt, vi accepterer ikke nogen dumheder!
-
5 sky
I substantiv1. skyLätta skyar, regntunga skyar
Lette skyer, regntunge skyer2. himmelSanglærken synger sin sang samtidigt med at den basker med vingerne højt oppe i himlenSærlige udtryk:Höja någon/något till skyarna
Hæve (rose) nogen/noget til skyerneSkrige i vilden sky, meget højtVære himmelfalden, blive meget overrasket og ikke vide hvad man skal gøreII substantiv1. (sky)sovs, kødsaft ved stegning (kogekunst, mad m.m.)Ta lite mer av skyn, den smakar gott!
Tag lidt mere af sovsen, den smager godt!III verbum1. sky, vige tilbage for, være bange for, ikke kunne lide, forsøge at undgåMånga skyr solens starka strålar, andra är inte alls rädda för att bli brända
Mange forsøger at undgå solens stærke stråler, andre er slet ikke bange for at blive (sol)brændteSærlige udtryk:Sky någon/något som pesten
Sky nogen/noget som pesten, absolut ikke ville have noget med nogen/noget at gøre -
6 pest
substantiv1. pest, meget smitsom infektionssygdom som medfører høj feber/bylder/lungebetændelse (sygdom, helse)2. noget man ikke synes om, pestilens3. idiot (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:Avsky någon/något som pesten
Afsky nogen/noget som pestenSky någon/något som pesten
Sky nogen/noget som pesten, ikke ville have noget med nogen/noget at gøreMåtte/skulle vælge mellem pest og kolera -
7 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder op
fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformvilje
Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker det
Med forsæt, med (vidende og) vilje
Med vilje, fordi man gerne vil noget
II uregelmæssigt verbumMod ens vilje, uden at nogen vil det
1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha' at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog
2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?
Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aften
Jag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha' lidt mere dessert!
Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?
Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.
Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum)
-
8 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder opSammensatte udtryk:fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformviljeSærlige udtryk:Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker detMed forsæt, med (vidende og) viljeMed vilje, fordi man gerne vil nogetMod ens vilje, uden at nogen vil detII uregelmæssigt verbum1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha´ at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aftenJag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha´ lidt mere dessert!Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?Særlige udtryk:Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum) -
9 god
adjektiv1. god, udmærket m.m.En god ven er en nær og pålidelig (dejlig, rar, sympatisk) ven
2. velsmagende, som smager godtI:s lagkage er lækrere, smager bedst
3. rigelig4. god, som tænker på andre og vil gøre det godeEn god människa (tydelig udt. af d)
God bättring!, God fortsättning!, God kväll! (Gokväll!)
God bedring!, Godt Nytår!, Godaften!
Gå i god för någon/något; Lova att betala för någon, som inte själv kan
Love at man kan stole på nogen/noget; Love at betale for nogen, hvis vedkommende ikke selv kan
Holde sig for god til noget, mene at noget er forkert og derfor ikke ville gøre det
Værge, tilsynsførende for umyndig eller fraværende person
-
10 god
adjektiv1. god, som fungerer udmærket, som er positiv m.m.En god ven er en nær og pålidelig (dejlig, rar, sympatisk) ven2. god, dygtigDen kvinnliga rapparen är både bättre och roligare än den manliga, hon är bäst och roligast
Den kvindelige rapper er både bedre og sjovere end den mandlige, hun er den bedste og den sjoveste3. rigelig4. god, rar, sympatisk, som tænker på andre og vil gøre det godeEn god människa (tydelig udt. af d)
God bättring!, God fortsättning!, God kväll! (Gokväll!)
God bedring!, Godt Nytår!, Godaften!6. velsmagende, som smager godtSærlige udtryk:Gå i god för någon/något; Lova att betala för någon, som inte själv kan
Love at man kan stole på nogen/noget; Love at betale for nogen, hvis vedkommende ikke selv kanHolde sig for god til noget, mene at noget er forkert og derfor ikke ville gøre detVærge, tilsynsførende for umyndig eller fraværende personSå god som någon: En utmaning så god som någon
Som er meget god (udmærket): En rigtig god udfordring(Være) af det gode (fordelagtig, positiv) -
11 ute
I ubøjeligt adjektiv1. ude, umoderne, yt (hverdagssprog/slang)2. dum, ubegavet, kedelig m.m. (hverdagssprog/slang)V. er en idiot
3. høj, skæv (hverdagssprog/slang)II adverbium1. ude, udendørsP. er nede i gården og leger
2. ude, ikke hjemme3. ude, forbiDyrlægen mener, at det er ude med hesten, den vil dø
4. udsat forH. kom ud for en grim ulykke
Vara ute efter någon/något
Ville have fat på nogen/noget
Være i knibe, have problemer
Være sent (tidligt) på den, gøre noget sent (tidligt)
-
12 ute
I ubøjeligt adjektiv1. ude, umoderne, yt (hverdagssprog/slang)2. dum, ubegavet, kedelig m.m. (hverdagssprog/slang)V. er en idiot3. høj, skæv (hverdagssprog/slang)II adverbium1. ude, udendørsP. er nede i gården og leger2. ude, ikke hjemme3. ude, forbiDyrlægen mener, at det er ude med hesten, den vil dø4. udsat forH. kom ud for en grim ulykkeSærlige udtryk:Vara ute efter någon/något
Ville have fat på nogen/nogetVære i knibe, have problemerVære sent (tidligt) på den, gøre noget sent (tidligt)
См. также в других словарях:
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia